Er dit gulv behandlet med lud, skal du bruge natur eller hvid sæbe samt varmt vand til gulvvasken. Fremgangsmåden er følgende:

  1. Ryst bøtten med sæbe godt.
  2. Bland sæbe og varmt vand efter doseringsforholdene på sæbens emballage.
  3. Sørg for at moppen er vredet godt op, så der ikke kommer for meget vand på gulvet.
  4. Vask med træets årer.
  5. Når gulvvasken er overstået, kan du gå gulvet efter med en opvredet klud, så du ikke risikerer, at der ligger overskydende vand.

Når du vasker et ludbehandlet gulv, er der nogle ting, du skal være opmærksom på:

  1. Hvis der ligger for meget vand på gulvet, kan der komme skjolder.
  2. Du kan med fordel færdiggøre hele rummet, inden du holder pause.
  3. Vandet skal skiftes, hvis det bliver for beskidt – ellers kan du se det på gulvet.
  4. Den første gulvvask efter gulvet er færdigrenoveret bør være skånsom. Pres ikke for hårdt med moppen.