Gulvafslibning Fyn
GKservice – professionel renovering af gulve på Fyn
Har du netop fjernet de gamle gulvtæpper fra husets gulve og fundet ud af, at de underliggende trægulve er både slidte og triste at se på? Måske har du overtaget en lejlighed eller et hus, hvor de tidligere ejere ikke har passet godt på trægulvene? Eller måske har mange års daglig slid tæret på dine gulvplanker, så de nu trænger til en kærlig hånd? Uanset hvad årsagen er, så løser GKservice din gulvopgave til fuld tilfredshed.
Fyn er udgangspunktet for GKservice, og vi kører hele øen rundt for at renovere slidte trægulve. Gulvafhøvling, gulvafslibning og efterbehandling af gulve er vores spidskompetence, og vi har brugt mange år på at specialisere os inden for lige præcis dette område. Det betyder, at du får kompetent, professionel og effektiv arbejdskraft hos GKservice på Fyn, og vi giver altid et godt tilbud på dit projekt.
Skal gulvet høvles eller slibes?
Om dit gulv trænger til en gulvafhøvling eller en gulvafslibning, afhænger af forskellige faktorer. Om lakken er slidt ned, om der er store ujævnheder og om sidder der rester af spartel og lim på plankerne, er blot nogle af de ting, vi spørger ind til. De fleste ting kan klares med en slibning af gulvet, men i nogle tilfælde er det nødvendigt med en afhøvling.
Bor du på Fyn, så tilbyder vi at komme ud til din adresse, så vi kan vurdere gulvenes stand, men du er også velkommen til at ringe og få et tilbud i telefonen. Grundlæggende kan man sige følgende:
En gulvafhøvling er nødvendig, hvis trægulvet er meget medtaget. For eksempel hvis det har dybe hakker i plankerne, hvis gulvet er ujævnt på grund af vandskader, hvis det er gamle fernisgulve eller hvis der sidder lim- og spartelrester på træet.
En gulvafslibning kan anvendes, hvis gulvet er almindeligt slidt. For eksempel hvis lakken næsten af slidt af, hvis der er ridser og mindre hakker i brædderne og hvis der er pletter og misfarvninger.
Efterbehandling er alfa og omega
Når dine gulve er blevet slebet, skal de have en overfladebehandling, så de kan klare fremtidig slid. Alternativt vil de rå brædder suge skidt og snavs til sig, og i løbet af få dage vil du have et gulv, der ikke er til at få rent igen.
Vi vejleder dig gerne i valget af efterbehandling, der indebærer følgende muligheder: lak, lud, olie, sæbe og maling. Der er stor forskel på både udseende, slidstyrke, rengøringsvenlighed og vedligeholdelse af de forskellige behandlinger, så du kan med fordel lave en prioriteret rækkefølge over det, du vægter højest ved dit nye gulv.
Som nævnt kører vores gulvslibere ud til alle boliger på Fyn, og her kan du få professionel sparring på dit projekt.
Indhent et godt tilbud
Ønsker du at få et tilbud på dit gulvrenoveringsprojekt på Fyn, så kontakt os med det samme. Det er gratis og helt uforpligtende, og vi tager os god tid til at snakke om dine ønsker og behov, så vi kan give dig et tilbud, der er tilpasset lige præcis dine gulve.
Hos GKservice betyder vores kunders tilfredshed alt. Derfor sætter vi også en ære i at levere et stykke arbejde af høj kvalitet til en fair pris, hvor alle kan være med. Når du modtager et tilbud fra os, kan du være sikker på, at prisen ikke ændrer sig undervejs i projektet. Vi har ingen skjulte gebyrer, og vi har taget højde for detaljerne på forhånd, så pludselige komplikationer ikke leder til pludselige prisstigninger.
Er du ikke overbevist endnu? Vi indsamler løbende anmeldelser fra vores tidligere kunder, så du og andre fremtidige kunder kan se, hvilken service og kvalitet vi tilbyder – og du er selvfølgelig mere end velkommen til at tage et kig.