Gulvafslibning Roskilde
Din professionelle gulvsliber i Roskilde
Bor du i Roskilde, og har du et trægulv, der trænger til en kærlig hånd? GKservice yder professionel førstehjælp til alle typer trægulve, og vores gulvslibere er serviceminded og detaljeorienteret, så du er garanteret en god oplevelse og et flot resultat.
Vi er eksperter i gulvafhøvling, gulvafslibning samt efterbehandling af trægulve, og vi kører ud til hele Roskilde. Bor du ikke i Roskilde, men trænger dine gulve i den grad til en renovering? Fortvivl ikke. Vi kører både i Hovedstadsområdet såvel som på resten af Sjælland, ligesom flere af vores dygtige gulvslibere også kører til Fyn.
Prisen på en gulvrenovering varierer fra opgave til opgave afhængig af antallet af kvadratmeter, gulvenes stand og dine ønsker til efterbehandling. For at kunne tilbyde den bedste service og den bedste kvalitet, så har vi ingen standardpriser på vores arbejde; der er mange faktorer der spiller ind på prisen, og vi ønsker ikke, at du skal betale hverken for meget eller for lidt for at få dine gulve istandsat.
Er det nødvendigt med en gulvafhøvling?
Vi kan af gode grunde ikke sige, om dine gulve har brug for en afhøvling, før vi har set dem. Men vi kan fortælle, at det oftest er rigeligt med en gulvafslibning; en afhøvling er kun nødvendig i de mere grelle tilfælde. Og hvornår er det så? Der er forskellige grunde til at høvle gulvene, og de mest udbredte er, at gulvet er meget ujævnt, fx på grund af en vandskade, eller at det er i særdeles dårlig stand, fx når malerpletter, limrester og gammel spartelmasse skæmmer gulvene.
Lider dit trægulv ikke af ovenstående, men derimod af ridser, pletter, almindeligt slid og mørke aftegninger? Så er en gulvafslibning nok til at give dem nyt liv.
Hvad skal du vælge af efterbehandling?
Det helt store spørgsmål, når det kommer til renovering af hjemmets gulve, er, hvordan det endelige resultat skal se ud. Her kommer efterbehandlingen ind i billedet, og den metode, du vælger, bestemmer både udtryk, rengøringsvenlighed og slidstyrke. Vi har kort beskrevet de forskellige teknikker nedenfor, men vi kommer også gerne hjem på din adresse i Roskilde, så vi kan rådgive dig til et look, der stemmer overens med husets udseende.
Hos GKservice arbejder vi med både, lak-, olie-, lud- og sæbebehandlling, ligesom vi også gerne maler dine gulve.
Lakering af gulvet er den absolut stærkeste form for efterbehandling. Her får du høj rengøringsvenlig, stor slidstyrke og et look der enten er mat, blank eller halvblank. Den eneste ulempe ved lakering er, at det kan være svært at reparere hakker i lakken.
Oliering af gulvet giver en overflade, der er næsten ligeså slidstærk som lak og ligeledes en høj rengøringsvenlighed. Oliebehandlingen efterlader gulvet med en varm, mat glød og det er i mange tilfælde muligt at reparere overfladiske ridser.
Ludbehandling er en teknik, der gør træets naturlige farve lysere. Behandlingen er ikke slidstærk i sig selv, og skal derfor afsluttet med hvid olie eller en sæbebehandling.
Sæbebehandling er en efterbehandlingsteknik, der giver træet et naturligt udseende. Slidstyrken er ikke så høj som ved olie og lak, men gulvet er stadig let at rengøre. Ønsker du, at vi skal behandle dit gulv med sæbe, så skal du være klar til at vedligeholde med yderligere behandlinger med jævne mellemrum.
Hvad koster det at få gulvet renoveret?
Alle boliger i Roskilde er forskellige, og det samme gælder for boligernes gulve. Renoveringsopgaverne varierer derfor fra gang til gang – og det gør prisen også. Er du nysgerrig på prisniveauet, så kan du med fordel tjekke vores priseksempler på forsiden, og du er selvfølgelig mere end velkommen til at kontakte os for et tilbud.
Et tilbud fra GKservice er altid gratis og uforpligtende. Uanset om vi giver det på mail, i telefonen eller mundtligt i dit hjem i Roskilde.